Prins Henrik er død, i aftes sov han ind på de smukke Fredensborg Slot. Et længere sygdomsforløb er slut. Det er altid en sorg at miste sine kære, så al mulig medfølelse med vores dronning, der nu har mistet sit livs elskede . Tiden med demenssygdommen er svær for alle , som er tæt på det, mennesker forandrer sig og vi bliver forvirrede, os som er omkring vores kære demente . Vores mor døde for to år siden – og vores lille familie var sammen om de udfordringer det giver med en dement. Mor fik lov at sove stille ind på et dejligt plejehjem i Vordingborg Solvang, et fint sted med dejligt personale. Prins Henrik fik lov at sove ind på sit skønne Fredensborg Slot med sine kære ved siden i ro og fred. Det er den bedste gave til alle, selv om sorgen ligenu fylder.

Siden meddelelsen kom ud fra hoffet, har mange af os nok tænkt ( men ikke skrevet det på sociale medier endnu) Hvor skal Prinsen stedes til hvile? Og for kort tid siden kom det så fra Hoffet, at han skal bisættes 20 februar – kun med de nærmeste familie og venner, de jordiske rester – asken skal halvdelen spredes ud ovet havet i Danmark (meget smukt) og resten nedsættes i en urne i Fredensborg Slotshave.
De bedste tanker her fra kanten af Nordfalster – fra min recidens ved Storstrømmen. Når min tid kommer og tiden rinder ud for mig, vil jeg også have min aske spredt ud over havet.